mandag den 30. januar 2012

Tilbage til normalen (eller det troede man lige...)

Så blev det tid for hverdag igen. Michael skulle igen på arbejde efter 14 dage hjemme.
Et stk. morgenfrisk pige. Da jeg vækkede hende var hun ikke helt klar på at skulle op:"sove lidt mere mor, godnat". Men det er jo også meget lang tid siden hun har været tidligt oppe.

Morgenhygge i kravlegården

Der var også tid til en lille lur















Desværre går dagen ikke altid som man regner med.
Da jeg skulle skifte Alexander i morges havde han fået en masse røde pletter på maven. Jeg ringede for en sikkerheds skyld til lægen, som gerne ville se os. Her blev vi sendt videre til børnemodtagelsen på sygehuset. Hvor vi tilbragte hele dagen. Alexander blev undersøgt OVER DET HELE og vi fik til sidst lov til at tage hjem igen. Det var "bare" en form for hormon-knopper. De valgte dog at pode knopperne. Så nu venter vi på svar (som vi får, hvis der skal gøres mere).
Vi kørte direkte fra sygehuset til børnehaven hvor vi hentede Caroline.
Puhhh en laaaang dag (havde intet taget med da vi jo bare lige skulle til lægen. Så på sygehuset var de rigtig søde og skaffede mad og sutteflaske til Alexander).


Et stk. glad storesøster, som meget gerne ville holde og passe lillebror da vi kom hjem.

søndag den 29. januar 2012

Se se se, der er kommet sneeee...

Det har sneet i nat og det er sørme blevet liggende.
Det skulle selvfølgelig udnyttes. Så et besøg hos farmor og Freddy blev krydret med en kælketur ved vandet.
Det gik rigtig godt og Caroline syntes det var sjovt lige indtil hun væltede på kælken, så var det ikke sjovt mere.. hun ville ikke engang trækkes hjem.

 Vi fik også lige smidt lidt sten i vandet :)
 Så skal vi op og prøve kræfter med bakken.. Ham Alexander sidder super godt og varmt i viklen - lidt nemmere end barnevogn i dette vejr.
Inde i varmen igen..

lørdag den 28. januar 2012

"vi skal ud i det blå, kun med klipklapper på...."

Jaaaa ud i det blå, men klipklapperne var skiftet ud med flyverdragt, hue, vanter og vinterstøvler.
Har i dag været på tur med ungerne - bustur indtil byen.
Caroline har i meget lang tid snakket om bussen og at hun gerne ville ud og kører i den, så i dag skulle det være. Pakkede ungerne og barnevognen også tog vi afsted..

Vente vente vente... mon den snart kommer.. yes nu kommer den..

 En meget stille pige, som ville sidde lige overfor pladsen hvor lillebror stod i sin barnevogn.
 I byen fik vi lige kigget på sko. Caroline fik nogle fine kondisko, som lyser i hælen når man hopper.

Lidt trætte på vej hjem igen. Men det kan jo klares med en rosinbolle - mmmm

Det er bestemt ikke sidste gang vi har kørt en tur med bussen. Caroline ville slet ikke af igen da vi var hjemme.. måtte love hende at vi tager på tur med bussen igen.
Så endnu en (billig) weekend-aktivitet er føjet til listen..

torsdag den 26. januar 2012

Træt trættere trættest

Ja der er hvad mor er.. Har virkelig glemt hvor træt man bliver af at skulle op hver 3. time om natten - gaaaab. Alexander er et pragteksemplar af en baby og han er rigtig nem. Sover (også om natten), prutter og spiser hver 3. time hele døgnet.
Så i dag da Michael afleverede Caroline i børnehaven, smuttede mor ind og sov videre sammen med Alexander, helt til kl. 10.30 - aaaaa dejlig udhvilet :)

Mors lille sovetryne <3

Aftenhygge i stuen :)

tirsdag den 24. januar 2012

Sundhedsplejersken på besøg

Alexander har i dag haft besøg af sundhedsplejersken
(den samme som vi havde ved Caroline - sådan er det i en lille by :) )

Alexander vejer nu 3700 (har taget 130g på siden fødslen). Han er stadig 54 lang.

Så er Alexander lige oppe og hænge

Vi øver og øver at ligge på maven og løfte hovedet.

mandag den 23. januar 2012

Det var så den weekend....

Lørdag var Caroline og far på tur til.... ferie messen i Bella centret

På besøg hos Pippi Langstrømpe
Der var sååååå meget lego

Caroline fik også brændt lidt krudt af :)

Søndag havde vi besøg af to af mors veninder og deres børn. Caroline fik brændt lidt krudt af, Alexander blev vist frem og mor fik sludret (far fik hvilet sine ører ;)

Ja også lige et lille billede af Alexander fra i morges - dejlig morgenfrisk, en uge gammel :)



lørdag den 21. januar 2012

Caroline og far på tur



Caroline og far er i dag taget på storesøster tur. Er ikke helt sikker på hvor de er taget hen, men Caroline sagde at de skulle spise is.... hmmmm det kan man jo mange steder. Flere steder har været oppe og vende: Capella play, svømmehallen (blev det ikke - badetøjet hænger i vaskerummet) og feriemessen i bella centret. Er spændt på at høre hvor de har været når de kommer hjem.



Imens er Alexander og jeg hjemme..

fredag den 20. januar 2012

Så er det tid til nye tiltag...

Jeg har valgt at kaste mig ud i bloggens verden.
Har oprettet en blog primært så familien i jylland kan følge med i ungernes hverdag.
Vores super dejlige unger :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...