lørdag den 3. marts 2012

Roskilde tur/retur..

Fik igen købt en del, på en tur nede i byen - så barnevognen var godt pakket.


Denne gang fik jeg købt: 2 pakker bleer (nej mine uger sk... ikke så meget at jeg skal købe bleer flere gange om ugen - de var på tilbud), appelsiner, brød, oliven, 5 bøger og en tynd hue til Caroline.

Michael og Caroline var kørt en tur til København - Michael skulle hente nogle bøger. Så Alexander og jeg tog bussen ned i byen. Fik købt de ting vi manglede - gik en tur fra den ene ende af gågaden til den anden. Da vi kom op på stationen for at tage bussen hjem igen, var der 10 min. til bussen gik, så jeg besluttede mig for at gå hjem - overraskende nok, men det gjorde jeg (selvom jeg til tider kan være lidt doven). Jeg kunne jo altid stå på bussen, hvis jeg ikke kunne gå mere. Nå men afsted det gik og vejret var jo super godt, så det gik bare derud af.. Havde kun en lille krise, da jeg nåede til Kvickly Hyrdehøj, men jeg vandt og gik sgu hele vejen hjem - wup wup - meget stolt af mig selv, det var super skønt :o)
Nu glæder jeg mig bare til jeg har været til 8-ugers undersøgelse, så jeg må gå igang med motion igen. Har desværre ikke dyrket noget motion gennem hele graviditeten pga. massiv kvalme helt indtil Alexander blev født. Så nu skal jeg endelig snart til at danse Zumba igen. Michael har fundet alle dvd'erne frem - hele 6 stk. så der skal danses hjemme i stuen, så kan jeg nemlig selv passe det ind når Alexander sover og ikke være styret af træningstider i motionscentret.

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...